Hos Bird & Bird er vi stolte af vores evne til at opbygge stærke relationer med vores klienter, til at forstå deres forretning og brancherelaterede udfordringer, og til at arbejde sammen som ét team på tværs af vores globale kontorer for at levere ekstraordinær juridisk rådgivning.
Som stud.jur., stud.merc.jur. og økonomistuderende kan vi tilbyde dig en spændende stilling som studentermedhjælper, hvor du får mulighed for at kickstarte din karriere på et internationalt advokatkontor. Du vil få praktisk og relevant erhvervserfaring inden for et eller flere af vores kompetenceområder. Desuden får du også et fagligt og socialt netværk sammen med de øvrige studentermedhjælpere i Bird & Bird.
Som studentermedhjælper hos Bird & Bird bliver du tilknyttet et eller flere af vores teams, hvor du blandt andet vil assistere med det daglige sagsarbejde, overvåge lovgivning og udarbejde udkast til notater, oplæg og nyhedsbreve. Vi stiller krav til dine præstationer og forventer, at du også selv tager initiativ og kan arbejde selvstændigt.
Hvis du er ambitiøs, initiativrig og har lyst til at give dig selv fuldt ud, har du gode muligheder for at lære og udvikle dig hos os og blive en del af vores faglige og sociale miljø.