Event om grønne kriterier for udbud af it og byggeri

Bird & Bird holder den 6. december et gratis event, hvor vi ser nærmere på grønne kriterier for indkøb og udbud af it og byggeri. Indkøb og udbud af it spiller en stadig stigende og mere central rolle i den forsatte udvikling og effektivisering af den offentlige sektor. Digitaliseringen har i sig selv grønne gevinster, men den øgede digitalisering fører også til stigende forbrug af energi og ressourcer i forbindelse med driften af it. Inden for byggeriets verden stammer nogle af de væsentligste miljøpåvirkninger også fra energiforbruget, særligt mens bygningerne er i drift.

Den offentlige sektor i EU køber ind for ca. 15.000 mia. kr., svarende til ca. 19 % af EU’s BNP. Målet er, at 50 % af disse indkøb skal være grønne. Det er derfor vigtigt, at det offentlige Danmark går forrest og, gennem grønne kriterier for udbud, mindsker digitaliseringens og byggeriets negative påvirkninger af vores klima og miljø.

På dette event vil vi se nærmere på, hvordan man som ordregiver kan indtænke grønne kriterier i sine udbudsforretninger, herunder udvælgelses- og tildelingskriterier, tekniske specifikationer samt kontraktbestemmelser, særligt inden for it og byggeri, herunder datacentre og cloudløsninger.

Vi giver et indblik i EU’s indsats for grønne offentlige indkøb samt de danske fællesoffentlige samarbejder, der allerede nu er sat i søen for at identificere energieffektivitet og bæredygtighed på relevante områder. Hertil ser vi nærmere på EU Kommissions grønne indkøbskriterier, som man som ansvarlig, offentlig indkøber kan anvende i sine udbudsforretninger.

Sidst, men ikke mindst, vil vi fortælle om vores egne erfaringer fra samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder, der har anvendt grønne kriterier i sine kontraktgrundlag.

 

Program

16:00 - 16:10 Velkommen ved partner Peter Dann Jørgensen

16:10 - 17:30 Oplæg om grønne kriterier for udbud v. partner Peter Dann Jørgensen, senioradvokat Cecilie Hald, senioradvokat Mette W. Søderberg og advokat Tina Johansen - Bird & Bird

17:30 - 18:00 Vin & networking

 

Adresse

Harbour House
Sundkrogsgade 21, 1. sal
2100 København Ø
Danmark

Events