Bird & Birds internationale corporate-afdeling har fået den hidtil højeste placering i den årlige Thomson Reuter-rangering af M&A-transaktioner vedrørende små og mellemstore kapitalselskaber.
Bird & Birds internationale corporate afdeling har modtaget en flot anderkendelse for deres globale M&A-rådgivning. Afdelingen har særligt imponeret ved rådgivning inden for de nordiske lande, hvor vi er gået fra henholdsvis en 10. og en 12. plads til en delt førsteplads over M&A-transaktioner af selskaber med en værdi på op til USD 50.000.000 og en andenplads for M&A-transaktioner vedrørende selskaber med en værdi på op til USD 500.000.000.
Bird & Birds placering har forbedret sig markant særligt i Norden og Asien, men også i resten af Europa f.eks. Frankrig, Belgien og Østeuropa.
Thomson Reuters anmeldelse er lavet på baggrund af 1. og 2. kvartal, og virksomheder rangeres bl.a. efter mest relevante og præcise rådgivning.
Casper Moltke-Leth, partner i corporate-afdeling Danmark, udtaler: "Vi er stolte af, at vores fokus på M&A-markedet og i særdeleshed på transaktioner med et grænseoverskridende element er blevet modtaget så godt af vores kunder. Vores internationale platform betyder, at vi altid kan sætte et team med branchekyndige medarbejdere med indsigt i den specifikke sektor."