Børsnoterede virksomheder skal arbejde med årsrapporters kvalitet

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort et notat om regnskabskontrol af børsnoterede virksomheder, som skal hæve kvaliteten og præsentationen af årsrapporter.

Erhvervsstyrelsen har den 21. december 2017 udarbejdet og offentliggjort et notat, som indeholder en beskrivelse af de nye regler og afgørelser af relevans for dette område, og som virksomhederne skal tage højde for ved deres regnskabsaflæggelse fremover. Notatets skal være med til at sikre færre fejl i regnskabsaflæggelsen, og dermed højere kvalitet i regnskabsrapporteringen, samt forbedre virksomheders generelle præsentation af regnskaber.

Notatet indeholder herudover resuméer af afgørelser og forslag til forbedringer af årsrapporten, som kan være med til at sikre en højere kvalitet i regnskabsrapporteringen. Ifølge Erhvervsstyrelsen er forbedringsforslagene ikke kun til gavn for børsnoterede virksomheder, men kan også være brugbare for ikke-børsnoterede virksomheder i forbindelse med udarbejdelse og aflæggelse af års- og delårsrapport.

Væsentlig information skal fremhæves

Ifølge Erhvervsstyrelsen er det optimalt, når virksomhederne fokuserer på præsentationen af regnskaberne fremfor den blotte opfyldelse af lovens formelle og specifikke regler. I praksis ses dog eksempler på, at væsentlig information sløres af uvæsentlig information, der til tider kan have karakter af ren reklame for virksomheden. Læseren kan i sådanne tilfælde have svært ved at identificere den centrale information. I Erhvervsstyrelsens notat understreges det derfor, at det er centralt at få den væsentlige information fremhævet i årsrapporten.

Når de deltaljerede regnskabskrav vokser, og der fortsat kommer nye krav til rapportering af ikke-finansielle forhold (eksempelvis samfundsansvar og god selskabsledelse), er det vigtigt at fokusere på præsentationen af regnskaberne. Styrelsen opfordrer derfor til, at børsnoterede virksomheder arbejder videre med præsentationen af regnskaberne og håber, at mindre børsnoterede virksomheder søger inspiration i måden, som de større børsnoterede virksomheder udvikler deres årsrapporter.

Notatet indeholder også oplysninger om, hvilke områder af årsrapporterne som Erhvervsstyrelsen ofte konstaterer fejl i, og hvilke fokusområder styrelsen vil have for regnskabskontrollen i 2018. Specifikt er "Brexit" og den eventuelle påvirkning heraf nævnt, hvilket den europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed, ESMA, blandt andet vil have fokus på i 2018.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events

Seneste nyheder

Vis mere

Fristen for at indsende årsrapporten rykkes til 30. juni 2021 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår omfattet af regnskabsklasse B og C

maj 19 2021

Læs mere

Bird & Bird rådgiver AddLife med opkøbet af Ropox A/S

okt 08 2020

Læs mere

Bird & Bird har bistået Sigma Estimates A/S, i forbindelse med at selskabet er blevet opkøbt af EG A/S

okt 07 2020

Læs mere