EU på vej mod ét marked - forbud mod geo-blocking træder i kraft den 3. december 2018
Det indre marked i EU, hvor varer og ydelser flyder frit fra land til land, har i virkeligheden aldrig været ét fælles marked, som man ellers skulle tro. Leverandører har som altovervejende hovedregel været i deres gode ret til at nægte levering af varer til personer eller virksomheder fra bestemte lande. Det har bl.a. ført til opdeling af markederne i geografiske områder.
Især det digitale marked har været udsat i forhold til køb af varer og digitale ydelser på nettet, da det rent teknisk har været let at opdele markederne, eksempelvis ved omdirigering af en bruger fra en hjemmeside til en anden afhængig af bopælsland. De fleste har sikkert oplevet, at man er blevet omdirigeret fra eksempelvis en .de side til den danske .dk side, hvor priserne er oplyst i danske kroner. De fleste har sikkert også haft en fornemmelse af, at den pågældende vare ville være billigere at købe fra virksomhedens udenlandske hjemmeside. Men det er snart slut med at opdele markederne på denne måde! EU's forordning om forbud mod geo-blocking og derved forskelsbehandling pga. vedkommendes nationalitet, bopæl eller hjemsted træder nemlig i kraft den 3. december 2018.
Geo-blocking – hvad er det?
Ved geo-blocking er det ikke muligt at få adgang til en hjemmeside fra et andet land. Adgangen bliver simpelt hen blokeret pga. ens fysiske opholdssted, der bliver identificeret ud fra den ip-adresse, som er knyttet til ens computer, tablet eller smartphone. Men der kan også være situationer, hvor du får adgang, men købet kan ikke gennemføres, fordi der eksempelvis skal bruges et kreditkort fra et bestemt land. En undersøgelse fra Europa-Kommissionen har vist, at kun 37 % af hjemmesider tillod kunder fra andre lande at gennemføre et køb.
Selvom de nye regler åbner op for især nethandlen imellem EU's medlemslande, er der stadig visse begrænsninger, og handlen er ikke fuldstændig fri.
"Shop like a local"
Virksomheder er med de nye regler eksempelvis ikke forpligtet til at sende en vare til en køber i et andet EU-land, men blot til at levere den, som hvis køber var lokal – også kaldet "Shop like a local". Hvis en køber i sælgers hjemland selv kan afhente varen hos sælger eller få den leveret til et bestemt posthus, postboks eller adresse i landet, skal det samme være muligt for alle andre kunder – også udenlandske.
De nye regler gælder både i forhold til forbrugere, men også andre erhvervsdrivende, hvis de køber som slutbrugere og ikke med henblik på videresalg.
E-handelsvirksomheder mister selvbestemmelse
De nye regler er blevet kritiseret af flere erhvervsorganisationer, fordi virksomhederne mister retten til selv at bestemme, hvilke lande og markeder man vil levere til. Selvom man kun er forpligtet til ikke at diskriminere i forhold til nationalitet, bopæl eller hjemsted og derfor som virksomhed kan nøjes med at levere varer til levering i ens eget land, medfører det reelt, at varerne meget lettere kan blive spredt til mange forskellige lande. Varerne kan på den måde ende i lande, hvor man eksempelvis ikke yder service og support. Som virksomhed risikerer man derfor, at slutbrugeren får en dårligere oplevelse.
Grund til påpasselighed så længe der ikke er fuld harmonisering
Der er flere grunde til at være påpasselig, når der bliver åbnet op for andre markeder. Ens ageren som sælger kan nemlig få betydning for, hvilke regler man er underlagt. Hvis en virksomhed henvender sig aktiv til forbrugere i andre EU-lande (og der skal ikke særligt meget til), vil det i forhold til forbrugere som udgangspunkt være det pågældende lands regler, der gælder. Det betyder bl.a., at en forbruger fra Sverige, som køber på ens hjemmeside, har 3 års reklamationsret (mod 2 år i Danmark), og mærkning af eksempelvis tøj skal ske på svensk. Man skal imidlertid ikke være bekymret for at sælge til forbrugere i andre lande, da det også kan give en masse muligheder, og med en relativt overskuelig indsats kan en virksomhed udvide sin forretning mangfoldigt. Men det skal ske på et oplyst grundlag, så man undgår ubehagelige overraskelser.
Tilsvarende gælder i forhold til forbrugere, som gerne skal vide, hvilket lands regler der finder anvendelse i forbindelse med et konkret køb.
Det er Europa-Kommissionens plan, at der skal ske yderligere harmonisering, så bl.a. købelovgivning og aftaleindgåelse bliver mere ens i EU. Det vil utvivlsomt fjerne en del af den usikkerhed, som mange – både forbrugere og virksomheder – i øjeblikket føler i forhold til grænseoverskridende handel.
Bird & Birds kommentarer
Som køber af varer og ydelser kan man glæde sig til, at de nye regler om geo-blocking træder i kraft. Det giver flere muligheder! Men som virksomhed bør man i mangel af fuld harmonisering af reglerne for handel på tværs af grænserne også forholde sig til, om der er brug for tilpasninger af ens forretningsmodel. Skal man levere og sørge for fragt til alle andre lande? Eller blot til ens eget land og evt. andre udvalgte, hvorefter kunden så selv må sørge for transport? Kan det være en fordel med "lokale" hjemmesider med hver deres prissætning? Og hvordan håndterer man eksklusive distributionsaftaler med forbud mod salg til kunder udenfor det tildelte område?
Når virksomheder ikke er forpligtet til at sende varer til andre lande, vil de nye regler om geo-blocking helt sikkert også føre til nye virksomheder, der tilbyder modtagelse af varer på en lokal adresse og videresender til køber. Dette bør også indgå i overvejelserne om, hvordan man som virksomhed bedst tilpasser sig de nye regler.
Om et større og mere harmoniseret indre marked er godt for den enkelte, eller om det også kan opleves som en forringelse, er nok et personligt og individuelt spørgsmål. Den europæiske harmonisering af det indre marked fortsætter utvivlsomt og stopper næppe med forbuddet mod geo-blocking. Måske der på et tidspunkt reelt kun er ét indre marked!
Forordningen træder i kraft den 3. december 2018. Erhvervsdrivende, der udbyder e-handel omfattet af forordningen, skal derfor sikre, at deres e-handelsplatforme er i overensstemmelse med forordningen senest pr. denne dato.
