DGNB-certificering bidrager til miljømæssig og økonomisk ligevægt i byggeriet

DGNB er et effektivt virkemiddel til at fremme den bæredygtige omstilling af byggebranchen som følge af, at DGNB kommer omkring 5 kvalitetskrav: økonomisk, miljømæssigt, socialt, teknisk og processuelt. Det medfører, at DGNB sikrer balance mellem forskellige områder, hvoraf nogle umiddelbart komplimenterer hinanden og andre er hinandens modsætning.

Byggebranchen står for mere end en tredjedel af energiforbruget i Danmark

Den danske bygge- og anlægsbranche udledte i 2018 ca. 51 mio. tons CO2. Branchen besidder derfor et stort potentiale for at bidrage til at nå Danmarks 2030-mål om en reduktion i drivhusgasudledning med 70 procent.

Branchen vil forventeligt blive mødt af krav om dokumentation af bæredygtighed i fremtiden som følge af den store udledning af drivhusgasser, og der er derfor behov for en gentænkning af den måde, som byggeri og anlæg bliver opført på i dag.

De 5 kvalitetskrav i DGNB kan være med til at sætte fart på udviklingen, da de sikrer en bæredygtig vinkel allerede fra de indledende overvejelser i byggeprocessen.

DGNB bidrager til 14 af FN’s 17 Verdensmål

DGNB har den fordel, at den gør FN’s 17 Verdensmål operationelle. Den har særligt et potentiale i at bidrage til verdensmål 13: Klimaindsats, da bygge- og anlægsbranchen er den branche med det største klimaaftryk.

DGNB kan bidrage til sådan et stort antal af FN’s Verdensmål, da certificeringen er bygget op om en helhedsorienteret forståelse af, hvad bæredygtighed rent faktisk er. DGNB evaluerer altså ikke et byggeri isoleret fra omgivelserne, men inddrager derimod omgivelserne i sin evaluering. Der er altså en indgroet erkendelse i DGNB om, at det, der er økonomisk bæredygtigt, på samme tidspunkt kan mangle social bæredygtighed. Det er disse forskelle, som DGNB balancerer.

Politisk aftale om bæredygtigt byggeri øger DGNB som værktøj

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at fremrykke krav om CO2-loft for nybyggeri samt krav om livscyklusvurderinger. Det betyder, at der fra 2023 lægges loft over, hvor mange klimagasser nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter må udlede, og fra 2025 udbredes loftet til nybyggeri generelt. Loftet vil blive sænket gradvist fra 2025-2029.

Foruden et CO2-loft indfører aftalen også krav om livscyklusvurderinger i alt nybyggeri fra 2023.

Det er vores vurdering, at Folketinget med den nye aftale i endnu højere grad har aktualiseret DGNB som værktøj. Det mener vi, da DGNB-certificeringen netop tager højde for et byggeris miljømæssige påvirkning uden at glemme økonomiske og sociale aspekter. DGNB kan derfor med fordel anvendes i udbud, da offentlige ordregivere med anvendelsen kan holde fokus på miljøpåvirkning uden at miste grebet om økonomien.

Bird & Bird kender til DGNB’s muligheder

Bird & Bird er involveret i udbudsprocesser centreret om DGNB og har derfor erfaring med de muligheder og overvejelser, der medfølger.

Det er således vores indtryk, at DGNB rent faktisk gør op med såkaldt greenwashing ved at have defineret faste rammer og evalueringsmetoder for opnåelse af forskellige certificeringsklasser. Med andre ord så lykkes DGNB med ambitionen om at sætte bæredygtighed på formel – blandt andet gennem anvendelsen af livscyklusvurderinger og levetidsomkostninger.

Hvis du som offentlig ordregiver eller privat bygherre overvejer, om dit næste byggeri skal DGNB-certificeres, kan du kontakte partner, advokat Thomas Thorup Larsen for en nærmere drøftelse.