EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik

Den 2. februar blev der enstemmigt stemt for EU's lovpakke om kunstig intelligens af de 27 medlemslande. Denne beslutning er et afgørende skridt for den globale musikindustri, da den sigter mod at dæmme op for ulovlig udnyttelse af ophavsretlige værker, såsom at bruge musik ulovligt til at træne kunstige intelligensmodeller og generere output.

EU's AI-lov har flere mål, herunder at sikre respekt for ophavsrettighederne. AI-virksomheder skal nu overholde EU's ophavsret, og virksomheder, der bruger ophavsretlige værker ulovligt til at træne deres AI-modeller, vil blive pålagt at stoppe. Tilladelser fra rettighedshavere og skabere skal sikres, når der bruges ophavsretligt beskyttet musik.

Derudover skal AI-virksomheder øge gennemsigtigheden over for musikindustrien ved at oplyse, om ophavsretlige værker er blevet brugt til træning af modeller eller generering af AI-output. Når generative AI-output, såsom musik eller video, kommer ind i EU, skal der foreligge detaljeret dokumentation om, hvilket indhold der er blevet brugt til at træne modellen, uanset hvor i verden træningen har fundet sted.

John Phelan, direktør for The International Confederation of Music Publishers (ICMP), påpeger i en pressemeddelelse udsendt af ICMP, at AI-teknologi ikke er noget nyt for musikindustrien. Gennem årene har AI haft en betydelig indvirkning på alt fra musikproduktion og streaminglicenser til online håndhævelse af rettigheder. Han fremhæver dog, at der er en ny bølge af AI-virksomheder, herunder store aktører som OpenAI, Anthropic og Microsoft, der ulovligt bruger musik til at træne deres modeller og generere AI-output. Dette sker uden rettighedsindehaveres samtykke eller passende kompensation.

Denne ulovlige udnyttelse påvirker negativt musikvirksomheder og -skabere på flere måder. For det første underminerer det skabernes rettigheder og deres økonomiske fortjeneste. Musikskabere investerer tid, kreativitet og ressourcer i deres værker og bør have ret til at kontrollere, hvordan deres musik bruges og modtage rimelig kompensation for det.
Desuden skaber det en skæv konkurrence mellem AI-virksomheder og musikindustrien. AI-virksomheder, der ulovligt bruger musik, kan udnytte dette til at udvikle og tilbyde produkter og tjenester uden at betale royalties eller indhente de nødvendige licenser.

ICMP har derfor arbejdet hårdt for at sikre, at EU's AI-lov inkluderer robuste beskyttelsesforanstaltninger. Denne lov markerer derfor en sejr for ICMP, da den indeholder netop disse beskyttelser. John Phelan påpeger videre, at EU's AI-lov vil styrke forholdet mellem ophavsretslove og teknologi.

AI-virksomheder med generel anvendelse vil være forpligtet til at respektere ophavsret, sikre tilladelse til brug af musik, stoppe ulovlig indsamling af data og bevare teknisk dokumentation om træningen af deres modeller.

Denne lov markerer således et vigtigt skridt mod at beskytte musikskabere og rettighedshavere mod ulovlig brug af deres værker inden for AI-teknologi. ICMP vil nu fokusere på at vinde støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, når de stemmer om ratificeringen af EU's AI-lov i april.

Forventningerne er, at denne lov vil have en betydelig indvirkning på musikindustrien og sætte en præcedens for regulering af AI-teknologi i andre sektorer og lande. Formålet er at opnå anerkendelse af musikken, sikre licensaftaler og retfærdig kompensation til skaberne for deres fortjeneste.