InsightEvents afholder i samarbejde med Bird & Bird og andre aktører i den finansielle sektor en stor konference om Outsourcing & Cloud i den finansielle sektor. Konferencen afholdes den 31. marts 2022 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. I den sammenhæng har vi gjort kort status på outsourcingreglerne i den finansielle sektor.
Outsourcingbekendtgørelsen for kreditinstitutter mv. trådte i kraft den 1. juli 2020, og alle outsourcingkontrakter indgået fra denne dato og frem skal overholde reglerne i bekendtgørelsen.
Omfattede virksomheder fik dog lidt tid til at sikre, at eksisterende outsourcingkontrakter indgået før den 1. juli 2020 også blev opdateret og kom i overensstemmelse med den nye outsourcingbekendtgørelse. Fristen herfor er den 31. december 2022, og det er således snart sidste udkald for at sikre overholdelse af de nye regler.
Hvis omfattede virksomheder den 31. december 2022 fortsat har kritiske eller vigtige outsourcingkontrakter, der ikke lever op til de nye regler, er virksomhederne forpligtet til at give Finanstilsynet meddelelse herom.
Forsikringsselskaber er primært omfattet af Solvens II forordningens Art 274 (for Gruppe 1 forsikringsselskaber) samt Outsourcingbekendtgørelse 723/2020 (for Gruppe II forsikringsselskaber, ATP mfl). EIOPA’s retningslinjer vedrørende outsourcing til cloudleverandører finder direkte anvendelse på Gruppe I forsikringsselskaber, men Finanstilsynet har givet udtryk for at de samme opmærksomhedspunker er relevante for alle virksomheder som gør brug af cloud.
Bird & Bird har gennem de sidste par år udgivet flere nyhedsbreve, artikler og vejledninger om outsourcingreglerne. Vi har samlet et udpluk af dem, som du kan læse, hvis du ønsker en bedre forståelse for reglerne, herunder forskellene fra de tidligere regler eller et europæisk perspektiv på reglerne:
Konferencen er en fortsættelse af succesen fra sidste år og giver mulighed for at få teoretiske og praktiske råd og vejledninger såvel som sparring med andre virksomheder, der er omfattet af outsourcingreglerne.
På konferencen vil der blandt andet blive sat fokus på:
Der er stadig få pladser tilbage til konferencen. Tilmelding kan ske her.