Jeg bistår selskaber med at gennemføre deres digitaliseringstiltag og outsourcingprojekter - med lige så stort fokus på de tekniske og menneskelige aspekter i sådanne projekter som på de juridiske detaljer.
Jeg er specialiseret i outsourcing- og teknologiprojekter, og jeg har arbejdet i mere end 15 år inden for disse områder efter et par år primært med IP og tvisteløsning. Jeg varetager alle typer af sager inden for outsourcing og teknologi, og arbejder med store som små sager og simple såvel som mere komplekse teknologiske opgraderinger, herunder ift. nye teknologier som eksempelvis cloud computing, machine learning, AI, 5G, IoT og blockchain/distributed ledger teknologi. Som led i mit arbejde med outsourcing og cloud-baserede aftaler har jeg rådgivet om databeskyttelsesforhold i relation til disse aftaler.
Jeg er passioneret omkring at arbejde med mennesker. Jeg trives med at varetage komplekse sager med flere interessenter og med at styre et team på tværs af advokater, klienter og somme tider leverandører.
Jeg har været så heldig at have arbejdet med klienter på alle niveauer, men mit primære fokus er på regulerede sektorer, herunder særligt telekommunikation og finansielle ydelser, og jeg har således opnået forståelse for de særlige regulatoriske aspekter, der gælder for disse sektorer.
Mit arbejde omfatter mere end de typiske juridiske ydelser, idet jeg har rådgivet om strategi, driftsform og forretningsstruktur, organisering af outsourcede funktioner, strategi for indkøbsproces samt styring og udarbejdelse af business cases.
Det meste af min klientportefølje ligger på kundesiden, men jeg rådgiver også på leverandørsiden, ligesom jeg tidligere har været udstationeret til leverandørselskaber. Min erfaring på tværs af kunde- og leverandørsiden har givet mig blik for begge sider af forhandlingsbordet, og en dybere forståelse for de organisatoriske udfordringer og forhindringer hos hhv. kunde og leverandør.
Min erfaring gennem årene med komplekse erhvervelser og vedligeholdelse af samme har givet mig en god forståelse for, hvad der er vigtigt for min klient. På dette grundlag har jeg tilegnet mig en pragmatisk tilgang til indkøbsprocessen, som sammen med indgående branchekendskab og-specialisering, herunder erfaring med relevante løsningsmodeller, sikrer bedrer resultater.