Arbejdsgivere skal være opmærksomme på arbejdstidsreglerne, også - og særligt - efter ny højesteretsdom vedrørende den såkaldte 48-timers regel

Skrevet af

mia boesen Module
Mia Boesen

Senior Associate
Danmark

Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

soren pedersen Module
Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.

Højesteret har den 14. november 2017 afsagt dom i en sag vedrørende arbejdstidsreglen, der også kaldes "48-timers reglen", og tilkender en medarbejder 50.000 kr. i godtgørelse for arbejdsgiverens overtrædelse heraf.

Sagens faktum kort:

I henhold til EU's arbejdstidsdirektiv, der er implementeret i Danmark ved arbejdsmiljøloven må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en referenceperiode på 4 måneder. Godtgørelsen er ikke en kompensation for et økonomisk tab, men en godtgørelse for den særlige arbejdsbelastning, som overskridelsen af 48-timers grænsen indebærer.

Medarbejder A blev ansat som traktorfører hos X Entreprenør & Maskinstation fra den 1. juli 2008, og ansættelsesforholdet ophørte primo 2014. A var timelønnet og modtog overarbejdsbetaling.

A rejste efter ansættelsens ophør krav om godtgørelse som følge af omfattende overarbejde over flere referenceperioder.

Parterne var enige om, at han i årene 2010-2013 havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i 32 referenceperioder (dvs. 4-måneders perioder).

Spørgsmålet i sagen var, om A var berettiget til godtgørelse, og i så fald på hvor meget.

Højesterets dom

Højesteret anfører, at en godtgørelse for overskridelse af 48-timers grænsen som udgangspunkt bør udmåles til 25.000 kr., medmindre der er særlige holdepunkter for at gå op eller ned.

Skærpende omstændigheder, der taler for at udmåle en godtgørelse på over 25.000 kr. og op til 50.000 kr., kan f.eks. være, at overskridelsen af 48-timers grænsen har et meget betydeligt omfang eller i øvrigt er foregået i flere eller længere perioder. Højesteret anfører også i dommen, at i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der foreligger flere forskellige skærpende omstændigheder, kan der udmåles en godtgørelse på over 50.000 kr.

A havde gentagne gange inden for en flerårig periode arbejdet ud over lovens 48-timers grænse, og i flere referenceperioder arbejdede han betydeligt over grænsen. Han udførte dog overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor.

Men under hensyn til de omfattende og gentagne overskridelser af 48-timers grænsen fastsatte Højesteret alligevel godtgørelsen til A til 50.000 kr., altså blev omstændigheder i sagen betragtet som skærpende.

Byretten havde fastsat godtgørelsen til 15.000 kr., mens landsretten også havde fastsat godtgørelsen til 50.000 kr.

Bird & Birds kommentarer:

Højesteret udtaler sig ved denne dom for første gang om størrelsen for godtgørelsen ved overtrædelse af 48-timers reglen og anfører, at denne som udgangspunkt er 25.000 kr., men maksimalt 50.000 kr.

En arbejdsgiver må altid holde sig for øje, at medarbejder ikke overskrider 48-timers reglen og i det omfang det er muligt sikre, at en medarbejder afspadserer såfremt der er en risiko for, at det sker over flere referenceperioder.

I relation hertil er det vigtigt at bemærke, at det – med henvisning til denne dom – ikke lader til at være af afgørende betydning, at medarbejderen har modtaget overarbejdsbetaling eller ikke i øvrigt har opponeret mod det ekstra arbejde.

Seneste nyheder

Vis mere
featured image

Højesteret – Aktieoptioner tildelt efter 1. januar 2019 omfattes af de nye regler, selvom disse vedrører et program fra før 2019

4 minutes feb 24 2025

Læs mere
featured image

Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?

4 minutes jan 30 2025

Læs mere

Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder

sep 11 2024

Læs mere