Europa-Kommissionen justerer hvert andet år udbudsdirektivernes tærskelværdier, og disse er nu offentliggjort for 2018 og 2019.
Kommissionens forordninger nr. 2017/2364/EU, 2017/2365/EU, 2017/2367/EU og 2017/2366/EU af 18. december 2017 regulerer tærskelværdierne for udbudsloven, forsy-ningsvirksomhedsdirektivet, forsvars- og sikkerhedsdirektivet og koncessionsdirektivet og ændres med virkning fra 1. januar 2018.
Tærskelværdierne regulerer, hvornår en offentlig kontrakt er udbudspligtig i henhold til det relevante direktiv.
Tærskelværdier 2018 og 2019
Tærskelværdierne er eksklusive moms.
Beregningen af kontraktens værdi
Værdien af en kontrakt er den anslåede værdi på tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Den anslåede værdi opgøres efter ordregivers skøn ud fra, hvad ordregiver forventer at skulle betale til en leverandør for gennemførelse af den udbudte kontrakt. Eventuelle optioner, kontraktforlængelser, præmier eller lignende skal prissættes og medregnes i den anslåede værdi. Værdien opgøres eksklusive moms.
Invitation til Bird & Birds udbudsretlige nytårskur 2018
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Vi håber at se dig til vores udbudsretlige nytårskur den 24. januar 2018 kl. 15.00 – 17.00.