Forslag til whistleblower-direktiv vedtaget af EU-Parlamentet og afventer endelig godkendelse af Ministerrådet

Direktivets formål

I april 2018 præsenterede Europa-Kommissionen et forslag til et direktiv med det formål at sikre effektiv beskyttelse mod repressalier, herunder disciplinære sanktioner overfor whistleblowere indenfor specifikke erhvervsområder. Efter vedtagelsen af whistleblower-direktivet i Ministerrådet - som forventes at blive godkendt i efteråret 2019 - har medlemsstaterne en frist på to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

Direktivet forpligter både den private og den offentlige sektor til at indføre whistleblower-ordninger, der er tilgængelige for alle i virksomheden, og som gør det muligt for den enkelte medarbejder at rapportere anonymt. En whistleblowerordning kan administreres enten af virksomheden selv eller af en ekstern tredjepart. Med whistleblower-direktivet kræves det derfor, at mange flere arbejdsgivere, end hvad der gør sig gældende i dag, opretter en whistleblowerordning, da ordningen ikke alene vil være begrænset til overtrædelse af hvidvaskingsloven, loven om finansiel virksomhed eller anden særlig lovgivning.

Direktivet fastsætter minimumsstandarder for at sikre effektiv beskyttelse af områder, hvor overtrædelser af lovgivningen potentielt kan forårsage alvorlig skade på den offentlige interesse - herunder hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenester, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse.

Medmindre andet er fastsat i anden EU-lovgivning, er private virksomheder kun omfattet af direktivet, såfremt virksomheden har mindst 50 ansatte. Direktivet giver dog også medlemsstaterne mulighed for selv at fastlægge regler for, at direktivets regler også skal omfatte virksomheder med færre end 50 ansatte. 

Whistleblower-ordningen giver medarbejderne mulighed for at vælge mellem at rapportere via virksomhedens egen whistleblower-ordning eller direkte til en kompetent myndighed, som udpeges af de respektive medlemsstater. Beskyttelsen mod repressalier til arbejdsgivere gælder, uanset om medarbejderen rapporterer gennem virksomhedens whistleblower-ordning og/eller direkte til den kompetente myndighed.

Nu afventer den endelige beslutning fra EU's Ministerråd, som i fællesskab med Europa-Parlamentet udgør EU's lovgivende magt.

Bird & Birds kommentarer

Definitionen på en whistleblower fortolkes bredt i henhold til direktivet. Derfor skal virksomhederne håndtere indberetninger, ikke alene fra medarbejdere, men også fra aktionærer, praktikanter, frivillige og selvstændige. Hvis forslaget godkendes af Ministerrådet i sin nuværende form, betyder det, at alle sektorer, både private virksomheder med mere 50 ansatte, og også den offentlige sektor, skal etablere whistleblower-ordninger.

I øvrigt skal alle medlemsstater give de relevante myndigheder kompetence til at håndtere medarbejderens indberetning. Whistleblower-direktivet beskytter ikke alene den ansatte, der indberetter, men samtidig også medarbejderens pårørende og kollegaer.

Direktivet afventer, som anført, fortsat endelig godkendelse fra Ministerrådet og Bird & Bird holder øje med udviklingen.