Den 20. februar 2019 blev fremsat et lovforslag, der foreslår en ordning, hvor visse eksisterende rettigheder videreføres uanset om en udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU indgås eller ej.
Hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes, og Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil landet fra og med den 30. marts 2019 blive betragtet som et tredjeland. Statsborgere i Storbritannien vil blive betragtet som tredjelandsstatsborgere, og de vil således ikke længere være omfattet af EU’s regler om fri bevægelighed - medmindre andet bestemmes.
Lovforslaget har til formål at modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Storbritannien forlader Den Europæiske Union uden en udtrædelsesaftale. Med lovforslaget foreslås indført en ordning, hvorefter visse eksisterende rettigheder, som statsborgere i Storbritannien nyder efter EU-retten i dag, videreføres uanset om en udtrædelsesaftale indgås.
Lovforslaget omfatter statsborgere i Storbritannien, der lovligt opholder sig i Danmark på grundlag af EU-reglerne om fri bevægelighed på udtrædelsestidspunktet og deres familiemedlemmer samt statsborgere i Storbritannien, danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, og disses familiemedlemmer, der på dette tidspunkt opholder sig i Storbritannien, og modtager ydelser fra Danmark i henhold til EU-retten. Desuden omfatter lovforslaget statsborgere i Storbritannien, danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere og disses familiemedlemmer, som i øvrigt har opnået rettigheder i Danmark i kraft af Storbritanniens medlemskab af EU. Lovforslaget vil derimod ikke sikre opholds- og arbejdsret i Danmark for statsborgere i Storbritannien, som ikke har denne ret på udtrædelsestidspunktet.
Der opholder sig ifølge lovforslaget pt. ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark, som vil blive berørt af udtrædelsen, og de konsekvenser den vil/kan få. I to meddelelser har EU-Kommissionen opfordret medlemslandene til, at man anlægger en "generøs tilgang" til de statsborgere fra Storbritannien, der allerede opholder sig i en medlemsstat på udtrædelsestidspunktet, idet det forudsættes, at Storbritannien vil anlægge en tilsvarende tilgang – f.eks. i relation til danske statsborgere i Storbritannien, der modtager sociale ydelser fra Danmark.
Lovforslaget er inddelt i forskellige juridiske områder og indeholder de bestemmelser, der i henhold til loven fortsat skal gælde. Områderne omfatter f.eks. "Ret til ophold, arbejde, opholdsdokumenter m.v.", "Ydelser på beskæftigelses- og skatteområdet", "Indgåelse af ægteskab" m.fl.
Forslaget indebærer, at statsborgere i Storbritannien, som på udtrædelsestidspunktet har taget ophold i Danmark efter reglerne om fri bevægelighed, fortsat kan opholde sig i Danmark på stort set samme vilkår som i dag. Familiemedlemmer, uanset nationalitet, i familieforhold, der er etableret inden udtrædelsestidspunktet, og som er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser, vil fortsat være omfattet af de regler, som gælder i dag. Lovforslaget viderefører således i vidt omfang de rettigheder, som statsborgere i Storbritannien og deres familiemedlemmer har i Danmark i dag.
Lovforslaget skal 1. behandles den 1. marts 2019 og skal i henhold til tidsplanen 3. behandles den 19. marts 2019. Med lovforslaget er der lagt op til en ikrafttræden den 26. marts 2019. Det bemærkes dog, også i bemærkninger til lovforslaget, at det er hensigten, at den foreslåede løsning skal være midlertidig. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en dato for ordningens ophør, da det som følge af den nuværende usikre situation ikke er muligt præcist at angive et tidspunkt for, hvornår ordningen vil blive erstattet.
Hos Bird & Bird har vi – særligt også qua vores tilstedeværelse i Storbritannien – stort fokus på de juridiske konsekvenser af Brexit, og vi følger både dette lovforslag og andre reguleringer i relation til Brexit tæt.