COVID-19: Lov om whistleblowerordning i relation til kompenstationsordninger vedtaget

Skrevet af

mia boesen Module
Mia Boesen

Senior Associate
Danmark

Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

soren pedersen Module
Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.

Whistleblowerordningen

Formålet med ordningen er for det første at etablere en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med Erhvervsstyrelsens fem kompensationsordninger, der er oprettet som følge af COVID-19-krisen.

For det andet skal det med ordningen sikres, at det er muligt for Hvidvasksekretariatet, der hører under Ankeklagemyndigheden, at sende underretninger om mulig svindel med de fem kompensationsordninger til Erhvervsstyrelsen, uden at den person eller virksomhed, underretningen vedrører kan få kendskab til, hvem der har indberettet vedkommende.

Ordningen omfatter alene oplysninger af betydning for Erhvervsstyrelsens efterprøvelse af kompensationsgrundlaget. Erhvervsstyrelsen kan afvise anmeldelser, som ikke er omfattet af ordningen og er ikke forpligtet til at videresende disse til anden myndighed.

Etableringen af en whistleblowerordning i Erhvervsstyrelsen skal således tilskynde flere personer til at afgive relevante oplysninger, som kan medvirke til at dæmme op for fejl, misbrug og svindel med de fem kompensationsordninger, der er etableret i Erhvervsstyrelsen som følge af COVID-19.

Særligt skal det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen kan undlade at foretage partshøring af en fysisk eller en juridisk person om modtagelse af en henvendelse om vedkommende gennem whistleblowerordningen, herunder hvis hensyn til effektiv kontrol, og retshåndhævelse taler imod en sådan høring.

Særlig tavshedspligt for ansatte i Erhvervsstyrelsen

Med ordningen pålægges ansatte i Erhvervsstyrelsen ydermere en eksplicit tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, der modtages fra Hvidvasksekretariatet. Tavshedspligten skal med andre ord beskytte de bankansatte og andre, som indberetter til Hvidvasksekretariatet, mod potentielle repressalier fra den, de har indberettet.

Dermed skal det sikres, at fortrolige oplysninger, som Hvidvasksekretariatet ligger inde med, og som er relevante i kontroløjemed, kan videregives til Erhvervsstyrelsen med henblik på udøvelse af styrelsens kontrol af udbetalinger fra COVID-19-kompensationsordningerne, uden at den indberettede virksomhed eller person kan få kendskab til, hvem der har underrettet myndighederne.

Seneste nyheder

Vis mere
featured image

Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?

4 minutes jan 30 2025

Læs mere
featured image

Nyt udkast til lovforslag om implementering af NIS 2 i telesektoren

6 minutes jan 09 2025

Læs mere
NIS 2 sikkerhedskrav

Hvad indebærer det nye danske NIS 2 lovforslag – webinar forklarer de centrale juridiske krav

okt 02 2024

Læs mere