COVID-19: Lovforslag om ændring af sygedagpengeloven

Skrevet af

soren pedersen Module
Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.

mia boesen Module
Mia Boesen

Senior Associate
Danmark

Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

COVID-19: Lovforslag om ændring af sygedagpengeloven

Regeringen har den 24. marts 2020 fremsat et lovforslag om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, der forventes vedtaget den 26. marts 2020.

 

Introduktion

 

Udbruddet af COVID-19 har medført en suspendering af jobcentrenes indsats og endvidere omprioriteringer på landets sygehuse. Dette har og vil kunne medføre negative konsekvenser for sygedagpengemodtagere, idet de ikke i samme omfang som tidligere kan få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter revurderingstidspunktet.

 

På den baggrund, har Regeringen i dag fremsat et lovforslag, hvor det foreslås at forlænge retten til sygedagpenge i 3 måneder for personer, der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer der når revurderingstidspunktet.

 

Regeringen foreslår endvidere, at retten til sygedagpenge midlertidigt forlænges for personer, hvis sygedagpenge stopper ved udløb af en forlængelse i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020.

 

Betingelser for at være omfattet af forlængelsen:

 

Det er en betingelse for at være omfattet af forlængelsen, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

 

Der ud over er det en betingelse, at mindst én af betingelserne i forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1 tillige er opfyldt.

 

Hvad nu?

Lovforslaget forventes vedtaget den 26. marts 2020.

Seneste nyheder

Vis mere
featured image

Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?

4 minutes jan 30 2025

Læs mere
Region Syddanmark udbudsadvokat

Region Syddanmarks annullering af udbud udfordret ved klagenævnet

okt 11 2024

Læs mere
NIS 2 sikkerhedskrav

Hvad indebærer det nye danske NIS 2 lovforslag – webinar forklarer de centrale juridiske krav

okt 02 2024

Læs mere