COVID-19: Ny trepartsaftale om arbejdsfordeling

Skrevet af

mia boesen Module
Mia Boesen

Senior Associate
Danmark

Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

soren pedersen Module
Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.

Ny trepartsaftale om arbejdsfordeling indgået mellem FH, DA og regeringen skal sikre lønmodtagere på det private arbejdsmarked bedre mulighed for beskæftigelse resten af 2020 ved en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

 

Introduktion

Ved en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden i en begrænset periode, uden at de berørte medarbejdere bliver afskediget, og medarbejderne er fortsat ansat i virksomheden i hele perioden.

Den konkrete trepartsaftale, der netop er indgået, skal således afbøde konsekvenserne af, at lønkompensationsordningen udløb den 29. august 2020.

Hvad indebærer trepartsaftalen?
Aftalen indebærer, at medarbejdere – på de virksomheder, der vælger at anvende ordningen – vil arbejde mellem 50 og 80 procent af tiden i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Arbejdsfordelingen vil skulle anvende en given procentsats inden for den fire uger lange cyklus, som vil kunne ændres i den efterfølgende cyklus. Resten af arbejdstiden er medarbejderne hjemsendt på dagpenge.

Medarbejderne vil således få fuld løn, når de arbejder, og forhøjet dagpengesats resten af tiden. I de uger, hvor medarbejderne er ledige og går på dagpenge, vil de modtage op til, hvad der svarer til 23.000 kr. om måneden for en fuldtidsledig. Det svarer til ca. 120 procent af den højeste dagpengesats.

Lønmodtagere, der indgår i en arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning, indtræder fuldt ud i deres tidligere aftalte rettigheder, når perioden med arbejdsfordeling er udløbet. Lønmodtageren er ansat og optjener anciennitet på sædvanlig vis i perioden med arbejdsfordeling. Hvis en lønmodtager ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter denne ordning, må virksomheden beslutte, om medarbejderen afskediges. Det gælder ligeledes, hvis en virksomhed øger andelen af tid med ledighed fra en 4-ugers cyklus til den næste. Lønmodtager vil i begge tilfælde have 24 timer på en hverdag til at tage stilling til, om de ønsker at indgå i ordningen.

Arbejdsgiverne vil modtage et fast arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage om måneden pr. medarbejder i ordningen. Bidraget opgøres forholdsmæssigt således, at bidraget reduceres, hvis en arbejdsgiver ikke anvender arbejdsfordeling i en hel kalendermåned. Ordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren udbetaler G-dage til medarbejderen, som for de pågældende dage ikke skal have dagpenge. Staten dækker differencen mellem dagpengesatsen og satsen for G-dage. G-dagene skal udbetales sammen med den ordinære løn for perioden, hvor G-dagene ligger. Virksomhederne skal ikke betale G-dage den første måned, men betale to G-dage pr. måned i resten af 2020.

Endelig er det aftalt, at der skal være bedre muligheder for uddannelse i både den nye og den eksisterende ordning ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samarbejde med virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Der vil være tale om en supplerende ordning, der kører sideløbende med den eksisterende arbejdsfordelingsordning. En ophørt arbejdsfordeling efter den eksisterende ordning er ikke til hinder for en arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning. På den samme virksomhed (p-nummer) kan dog ikke anvendes arbejdsfordelinger efter forskellige ordninger på samme tid.

Hvem omfatter aftalen? 

Ordningen, der gælder resten af året, omfatter både timelønnede og funktionærer på det private arbejdsmarked. Også ikke-forsikrede personer får adgang til ordningen, hvis de melder sig ind i en a-kasse og betaler kontingent bagud.

Parterne har aftalt, at arbejdsfordelingsordningen indføres ved lov. Hermed sikres det, at ordningen kan udbredes til hele det private arbejdsmarked uanset hvad overenskomster eller lovgivning i forvejen sætter af begrænsninger – hvis nogen. Den nye ordning vil således gælde alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder både det overenskomstdækkede og det ikke-overenskomstdækkede område.

Virksomheder, der vil gøre brug af ordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftaler, tilsvarende aftaler eller lov om information og høring.

Hvornår gælder aftalen?

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt og vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning skal være igangsat senest den 31. december 2020.

 

Hvad nu?

Et lovforslag vil blive fremsat snarest muligt, som skal udmønte den indgåede trepartsaftale.

Seneste nyheder

Vis mere

5 regioner bliver til 4

mar 12 2025

Læs mere
featured image

Højesteret – Aktieoptioner tildelt efter 1. januar 2019 omfattes af de nye regler, selvom disse vedrører et program fra før 2019

4 minutes feb 24 2025

Læs mere
featured image

Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?

4 minutes jan 30 2025

Læs mere