Sø- og Handelsretten: Medarbejder havde ikke patentrettigheder over opfindelse udviklet under ansættelsesforholdet

Skrevet af

mia boesen Module
Mia Boesen

Senior Associate
Danmark

Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

Medarbejderen udviklede som en del af sit ansættelsesforhold en algoritme, som medarbejderen efter endt ansættelsesforhold søgte om patentrettigheder til. Sø- og Handelsretten fandt dog, at medarbejderen ikke ifølge lov om arbejdstagers opfindelser var berettiget til opfindelsen, og at det derfor var i strid med lov om forretningshemmeligheder at gøre brug heraf efter endt ansættelsesforhold.

 

Sagens omstændigheder

Medarbejderen havde som en del af sit arbejde hos virksomheden Oticon A/S udviklet en såkaldt DBSA-opfindelse, som er en særlig algoritme. I forbindelse med at opfindelsen blev gjort, blev der udarbejdet en såkaldt DBSA-rapport, som er en teknisk rapport over opfindelsens virke.

Medarbejderen fratrådte sin stilling hos Oticon A/S den 31. marts 2012 uden at give meddelelse om opfindelsen til Oticon A/S, hvorefter medarbejderen indgav flere patentansøgninger vedrørende den pågældende opfindelse.

Da Oticon A/S var af den opfattelse, at opfindelsen tilhørte dem, skulle retten tage stilling til, hvem der har rettighederne over den pågældende opfindelse.

Gældende lovgivning

Ifølge lov om arbejdstagers opfindelser § 5, 1. pkt., er en arbejdsgiver berettiget til at kræve opfindelser, som en medarbejder har gjort som led i sit ansættelsesforhold, overdraget til sig, hvis opfindelsen må anses for at være opnået gennem ansættelsen, og hvis udnyttelsen af opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde.

Ifølge lov om arbejdstagers opfindelser § 6, er en medarbejder, som har gjort en opfindelse som er omfattet af ovenstående, forpligtet til uden ugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren om opfindelsen og samtidig give arbejdsgiveren de nødvendige oplysninger for at arbejdsgiveren er i stand til at bedømme opfindelsens betydning, herunder om den falder inden for virksomhedens arbejdsområde.

Af lovens § 7 følger det endvidere at en arbejdsgiver for at erhverve sig retten til en opfindelse i henhold til § 5 skal underrette medarbejderen om overtagelsen, inden 4 måneder efter, at medarbejderen har givet meddelelse i overensstemmelse med § 6.

Der var i den konkrete sag enighed om, at opfindelsen skete under ansættelsen hos Oticon A/S, og der var også enighed om, at opfindelsen var omfattet af lov om arbejdstagers opfindelser. Det væsentlige spørgsmål i sagen var derfor, om medarbejderen havde givet meddelelse til Oticon A/S i overensstemmelse med lov om arbejdstagers opfindelser § 5, og i så fald om Oticon A/S havde underrettet medarbejderen om overtagelsen af opfindelsen inden for 4 måneders fristen.

Sø- og Handelsrettens bemærkninger

I forhold til om medarbejderen gav Oticon meddelelse om opfindelsen, bemærker retten, at det er medarbejderen, som har bevisbyrden for, at der er foretaget den korrekte underretning, med den konsekvens, at 4 måneders fristen begynder at løbe.

Medarbejderen indgav den 7. oktober 2011 en DBSA-rapport til Oticon A/S, men retten mente hverken, at indholdet af eller formålet med rapporten var at give Oticon A/S meddelelse om opfindelsen, da den i stedet var udarbejdet for at fastlægge yderligere tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Det samme mente retten var tilfældet fsva. en PowerPoint præsentation, som blev fremlagt ca. 2 måneder efter DBSA-rapporten. Retten begrundede dette med, at disse rapporteringer ikke overfor arbejdsgiveren fremstod som meddelelser, der angik retsforholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i relation til en opfindelse.

Retten bemærkede i den forbindelse, at medarbejderen let kunne have opfyldt sin underretningspligt, hvis han havde anvendt Oticon A/S’ it-system til indberetning af opfindelser. Et system som medarbejderen tidligere selv havde anvendt til anmeldelse af andre opfindelser.

Det at en anden medopfinder 3 år og 10 måneder efter medarbejderens fratræden – og mere end 4 måneder for Otican krævede opfindelsen overdraget - indgav meddelelse til Oticon A/S om opfindelsen, kunne efter rettens opfattelse heller ikke betragtes som behørig underretning i henhold til lov om arbejdstagers opfindelser.

Da medarbejderen på den baggrund ikke havde overholdt sin underretningspligt i henhold til lov om arbejdstagers opfindelser § 6, kom retten frem til, at arbejdsgiverens 4 månedes frist først kunne løbe fra det tidspunkt meddelelse var givet, og at opfindelsen derfor tilhørte Oticon A/S.

Idet medarbejderen efter sin fratræden uretmæssigt havde disponeret over opfindelsen, som om den var hans egen, havde medarbejderen således også overtrådt lov om forretningshemmeligheder, ligesom retten fastslog, at de godkendte patentansøgninger tilhørte Oticon A/S.

Bird & Birds kommentarer

Dommen fastslår først og fremmest, at det er medarbejderen som har bevisbyrden for, at underretningspligten er opfyldt og, at det ved underretningen skal stå arbejdsgiveren klart, at der er tale om en opfindelse, og at meddelelsen således gives i henhold til forpligtelsen i lov om arbejdstagers opfindelser.

Ydermere bekræfter dommen, at såfremt medarbejderen ikke overholder denne oplysningspligt, gælder udgangspunktet i lov om arbejdstagers opfindelser § 5, som anfører, at arbejdsgiveren har ret til rettighederne over en opfindelse, som en medarbejder har gjort sig som led i sit ansættelsesforhold, hvis brugen af opfindelsen ligger inden for virksomhedens område.

En medarbejder skal således i hvert enkelt tilfælde være opmærksom på at give klar og tydelig meddelelse om udviklingen af en opfindelse for senere at have mulighed for at kunne erhverve rettighederne til denne, forudsat at arbejdsgiveren ikke inden for fristen overtager opfindelsen. 

Bird & Bird anbefaler for en god ordens skyld, at medarbejdere, som potentielt kan udvikle opfindelser af interesse for virksomheden, i deres kontrakter gøres opmærksomme på de forpligtelser, der følger af såvel lov om arbejdstagers opfindelser som lov om forretningshemmeligheder. 

Seneste nyheder

Vis mere
featured image

Højesteret – Aktieoptioner tildelt efter 1. januar 2019 omfattes af de nye regler, selvom disse vedrører et program fra før 2019

4 minutes feb 24 2025

Læs mere
featured image

Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?

4 minutes jan 30 2025

Læs mere

Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder

sep 11 2024

Læs mere