Ændring af forskerskatteordningen pr. 1. januar 2017
Skrevet af
Senior Associate
Danmark
Jeg er advokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.
Partner
Danmark
Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.
Skatteministeren fremsatte i december 2016 et ændringsforslag vedrørende den såkaldte forskerskatteordning, der er beskrevet i kildeskattelovens § 48 E. Denne ændring, der indebærer en lempelse af de tidligere regler, er nu vedtaget og er trådt i kraft med virkning fra den 1. januar 2017.
Ændringen indebærer helt overordnet, at medarbejdere bosiddende i Danmark kan benytte ordningen, selvom en del af lønnen også skal beskattes i udlandet.
Det er således nu muligt for medarbejderen stadig at være omfattet af forskerskatteordningen, såfremt medarbejderen ikke arbejder mere end 30 dage uden for Danmark indenfor samme kalenderår. Det er også, selv om beskatningsretten overgår til udlandet for denne kortere periode i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).
I opgørelsen af de 30 dage medregnes samtlige arbejdsdage som hele arbejdsdage. Halve arbejdsdage tæller således med som hele arbejdsdage. De nye regler betyder således, at skatten, der betales i henhold til forskerskatteordningen, kan nedsættes med betalt udenlandsk skat af lønindkomsten.
Dette var ikke muligt tidligere, hvor det var et krav, at medarbejderen, der var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ikke udførte arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til lønindkomsten overgik til udlandet i medfør af en DBO.
Dette indebar, at medarbejdere, som arbejdede i en dansk filial (fast driftssted) af et udenlandsk hovedkontor, ikke kunne anvende forskerskatteordningen, hvis medarbejderen blot havde én arbejdsdag på hovedkontoret (dvs. uden for Danmark). Dette samme var tilfældet, hvis en medarbejder på et dansk hovedkontor udførte arbejde i selskabets filial (faste driftssted) uden for Danmark, og beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til en DBO overgik til det andet land.
På den baggrund er reglerne derfor nu lempet, som beskrevet ovenfor, så sådanne ufleksible situationer imødekommes. De ændrede regler vil dermed kunne få stor betydning for internationale og globale virksomheder, hvor medarbejdere ofte arbejder i forskellige lande i kortere perioder.
