Ny Højesteretsdom lemper forholdene ved vurderingen af, om der kan pålægges konkurskarantæne

Højesteret afsagde den 22. august 2018 dom i en sag om konkurskarantæne og statuerede, at to ledelsesmedlemmer ikke havde handlet groft uforsvarligt i deres ledelse, og derfor ikke skulle pålægges konkurskarantæne.

Kort om sagen

A og B havde været ledelsesmedlemmer i virksomheden X, der gik konkurs. I den forbindelse nedlagde kurator påstand om, at A og B blev pålagt konkurskarantæne i 3 år, dvs. maksimumstraffen i henhold reglerne om konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.

Kurator fremhævede navnlig fire forhold ved, at:

1. A og B havde ikke kontinuerligt og konsekvent betalt skatter og afgifter rettidigt.
2. A og B havde fortsat driften efter "håbløshedstidspunktet", dvs. det tidspunkt, hvor der burde være blevet indgivet egen konkursbegæring
3. A og B havde ikke fulgt selskabets økonomiske udvikling tilstrækkelig tæt
4. B havde anvendt selskabets midler til private formål på bekostning af selskabets kreditorer i strid med selskabslovens § 210 om ulovlige aktionærlån

A og B gjorde i forhold til punkterne gældende, at:

1. Den manglende rettidige betaling skyldtes likviditetsmæssige årsager og var ikke udtryk for en bevidst eller misbrugslignende af SKAT som kreditfacilitet, i det de manglende betalinger bl.a. skyldtes et krav fra Lønmodtagernes Garantifond, som selskabet også var nødsaget til at honorerer. Endvidere forventede man, at man ville skaffe ny kapital fra investorer til selskabet.
2. Selskabet arbejdede med store projekter og udsigt til store indtægter, hvorfor håbløshedstidspunktet slet ikke var indtrådt på tidspunktet på konkursen. Endvidere var bruttofortjenesten og overskuddet steget markant i det seneste år inden konkursen.
3. Der blev bestyrelsesmøder månedligt, og økonomien blev løbende drøftet.
4. De beløb der blev hævet var reelt løn til B, hvilket SKAT også havde anerkendt. Endvidere reagerede B, da han så hvordan mellemregninger var foretaget i regnskaberne.

Højesterets dom

Højesteret udtalte først og fremmest, at der skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen, således at der også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvarlige forhold, der er udvist på et tidligere tidspunkt.

Højesteret statuerede herefter for de enkelte punkter, at de manglende betalinger til SKAT skyldes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje. Højesteret anførte endvidere, at om end der var tale om ulovlige aktionærlån ved betalingerne til B, havde SKAT anerkendt, at der reelt var tale om løn, og at dette var løn, som B i henhold til dennes direktørkontrakt var berettiget til, ligesom de hævede beløb ikke oversteg B's krav på løn. Endelig – og afgørende – lagde Højesteret vægt på, at der var udarbejdet en finansieringsplan til at skaffe nye investorer og, at der var tale om en nyetableret virksomhed.

Samlet set resulterede ovenstående forhold i, at der efter Højesterets vurdering ikke var grundlagt for, at A og B blev pålagt konkurskarantæne.

Bird & Birds kommentarer

Højesteret lægger vægt på, at betalingsvilje skal vægtes højt, således at manglende betalinger til SKAT ikke i sig selv er nok til at forholdet er uforsvarligt. Dette er afgørende for virksomheder i vanskeligheder – at der vises velvilje til at rent faktisk at betale, også selvom betalingen ikke er fyldestgørende og sker for sent.

Endvidere lægger Højesteret vægt på i hvilket omfang, der er lagt planer for at skaffe ny kapital og hvorledes udviklingen havde været i perioden op til konkursen, dvs. om der var fremgang til trods for underskuddet. Det er også vigtigt, at bemærker, at Højesteret lægger vægt på, at der er tale om en nyetableret virksomhed. Højesteret åbner derfor op for, at iværksættere, der ikke har egen erfaring med drift af virksomheder, ikke ubetinget risikerer at blive pålagt konkurskarantæne, blot fordi de ikke lykkedes i første forsøg.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events